Dyrkning af Dild – Guide til såning, pasning og høst

Læ, Læ og atter Læ Dild har en akilleshæl: Stænglen. Den er hul, tynd og knækker, hvis en solsort kigger hårdt på den. Hvis du planter dild et blæsende sted, vil du en dag komme ud og finde hele rækken lagt ned fladt langs jorden. Find havens mest stille hjørne. Eller så den inde mellem andre højere planter (f.eks. mellem rækkerne af hestebønner eller kål), der kan give læ. Sol & Jord: Den elsker sol, men hader tør jord. Det er en svær kombination. Jorden skal være løs og humus-rig (muld), så den holder på vandet. Hvis dild mærker, at rødderne bliver tørre, går den i panik og går i blomst ("stokløbning") med det samme for at sikre næste generation.

To typer dild Egentlig er det samme plante, men vi dyrker dem forskelligt:

1. Bladdild (Til kartofler & dressinger):
   • Høstes tidligt, mens planten er lav (15-20 cm) og tæt.
   • Vi ønsker ikke blomster, kun de fine fjer-agtige blade.
   • Sås tidligt og løbende.
2. Skærmdild (Til syltning):
   • Sås lidt senere (maj/juni) eller får lov at vokse videre.
   • Vi ønsker den høje stængel med den store, gule blomsterskærm ("kronen").
   • Bruges i august til syltede agurker og rødbeder.

Den store dødssynd Du må ALDRIG forspire dild indendørs i potter for at plante den ud. Aldrig. Dild har en pælerod (ligesom gulerod). Hvis den rod støder på bunden af en potte eller bliver bøjet ved udplantning, går planten i chok. Den vokser aldrig videre, men går bare i blomst som en 5 cm høj dværg. Så direkte: Dild skal sås direkte på voksestedet.

1. Lav en rille med 25 cm afstand.
2. Vand rilelen inden såning.
3. Drys frøene tyndt.
4. Dæk let med jord. Strategien: Dild-frø kan være drilske. De indeholder olier, der spirer bedst ved svingende temperaturer. Så en lille række (f.eks. 1 meter) hver 14. dag fra april til juli. På den måde har du hele tiden frisk, ny dild ("bladdild") på vej. Når den første række går i blomst, er næste række klar til høst.

Vand mod blomstring Dilds livscyklus er kort. Den vil gerne blomstre. Din opgave er at forsinke blomstringen, så du kan få flere glade blade. Det gør du ved at vande. Hold jorden fugtig. En glad, vand-mættet dildplante holder sig grøn og "bladet" længere. Bladlus-magnet: Sorte bladlus elsker dild. De sætter sig i store klumper helt oppe i topskuddet, hvor de nye blade kommer. Det er næsten umuligt at vaske bladlus (og deres klistrede sukker-lort) af dildblade uden at ødelægge bladene. Løsning: Tjek planterne hver dag. Spul bladlusene af med en hård vandstråle (hold fast i planten, så den ikke knækker!). Eller nip toppen af, hvis den er helt angrebet. Mariehøns er dine bedste venner her.

Brug den straks! Dild er en "primadonna" i køkkenet. Fra det sekund, du klipper den af, begynder smagsstofferne (æteriske olier) at fordampe. Efter 1 time er halvdelen af smagen væk.

1. Gå ud i haven 5 minutter før maden skal serveres.
2. Klip de fineste spidser af.
3. Skyl hurtigt, og klip den over de varme kartofler ved bordet. DUFTEN! Har du høstet for meget?

• Køleskab: Sæt stilkene i et glas vand (som en buket) med en pose over. Holder 1-2 dage.
• Frys: Hak den fint og frys den ned i små bøtter. Den mister sprødheden ("blødt snask"), men smagen bevares nogenlunde til en fiskesuppe eller dressing.
• Tørring: Glem det. Tørret dild smager af hø. Køb dildfrø i stedet, hvis du vil have tørret smag. Høst af skærme: Når de store gule skærme dufter stærkest, og frøene så småt begynder at blive synlige, klipper du hele toppen af. Put den direkte ned i glasset til dine syltede agurker. Det er smagen af mormors kolonihave.