Dyrkning af Peberfrugt – Guide til såning, pasning og høst

Drivhusets primadonna Peberfrugt stammer fra troperne, og den har ikke tænkt sig at tilpasse sig dansk sommer. Den kræver varme. Derfor er drivhus (eller en meget varm udestue) næsten et krav. Hvis du planter den på friland, skal det være op ad en sydvendt mur i en sort spand, og selv da er det en chance. Den elsker sol, men hader "tørke-stress". Jorden skal være den bedste, du kan skaffe. Brug en dyr pottemuld ("Krukke-muld" eller "Planteskole-jord"), der er blandet med perlite eller leca for at sikre luft til rødderne. Peberfrugtens rødder er sarte; hvis jorden er tung og våd, går planten i stå.

Start i vintermørket Peberfrugter vokser langsomt. Meget langsomt. Du skal så dem i februar eller senest start marts. Hvis du venter til april, når frugterne ikke at blive røde, før efteråret sætter ind. Fordi du starter så tidligt, har du brug for vækstlys. En vindueskarm i februar har ikke lys nok, og planterne bliver lange og ranglede. Spiretiden kan være op til 3 uger, så mist ikke tålmodigheden. Frøene skal have det varmt (25 grader) for at spire – stil potten på en radiator eller gulvvarme med plastik over.

Y-et bestemmer Når du planter ud i drivhuset (typisk slut maj, når nætterne er over 10-12 grader), skal du binde planten op med det samme. Sæt en bambuspind ved hver plante. Nu skal du lave et svært valg: Kongeblomsten. Peberfrugt vokser som et "Y". Stammen deler sig i to grene. Lige dér i kløften sidder den første blomst (kongeblomsten).

• Knib den af! Det gør ondt i hjertet, men hvis du lader den sidde, bruger den lille plante al sin energi på at lave én kæmpe frugt, og så vokser planten ikke mere.
• Ved at fjerne den, tvinger du planten til at lave flere grene og blade først. Det giver dig 10 frugter senere i stedet for 1 nu.

Greene af glas Peberplanter er utroligt skøre. Grenene er sprøde som glas og knækker ved den mindste belastning. Når frugterne begynder at vokse, bliver de tunge. Meget tunge. Du skal binde grenene op. Brug snor eller "planteringe" til at støtte hver enkelt gren, der bærer frugt. Vand og Gødning: Peberfrugt er en storæder. Den skal have gødning i vandet hver gang du vander fra juni til september. Hvis bunden af frugten bliver sort og indsunket, har den fået "Griffelråd". Det skyldes ikke sygdom, men at planten har manglet vand, så den ikke kunne transportere kalk ud i frugten. Vand, vand, vand (men sørg for dræn!). Kommer der bladlus (det gør der næsten altid)? Spul dem af med haveslangen, eller indsæt nyttedyr (snyltehveps) med det samme.

Den grønne fælde Alle peberfrugter starter med at være grønne. Du kan sagtens spise dem grønne. De er sprøde og lidt bitre. Men magien sker, når de skifter farve til rød, gul eller orange. Her udvikles sukkerstofferne. Det tager lang tid. En frugt kan hænge og være grøn i 4 uger uden at der sker noget. Pludselig skifter den lynhurtigt. Brug en saks til at klippe frugten af. Hiv aldrig i den – du risikerer at rive hele grenen af (husk: glas-grene). Opbevar dem i køleskabet ved 8-10 grader (grøntsagsskuffen). Ved 5 grader kan de få kuldeskader (bløde pletter). Eksperiment: Prøv at lade en frugt sidde helt til den bliver dybrød og begynder at rynke lidt. Den er en smagsbombe!