Dyrkning af Rabarber – Guide til såning, pasning og høst

Den svære tålmodighed i de afgørende etableringsår Du kan med exceptionel stor fordel hente og plante nye rabarberknolde i det helt spæde forår (marts eller tildels april) længe før bladene for alvor ruller sig ud som grønne cigarer. Alternativt kan du vente til det bløde efterår (september eller oktober), når varmen siver ud af luften, men jorden er våd. Før du overhovedet griber en spade, gælder det om at gennembearbejde jorden i dybden, så det kommende gigantiske rodnet ikke skal kæmpe med knolde af fastkørt ler og drabelige flerårige ukrudtsrødder som mælkebøtte og skvalderkål, der er notorisk umulige at fjerne fra rabarberkronen senere.

For nysatte rabarber gælder én ufravigelig, altoverskyggende og hjerteskærende regel for the første vækstår: Du må absolut ikke høste så meget som én sølle, tynd lille stilk til kage. Planten har brug for at trække absolut al solens omdannede sukkerenergi fra sine massive, intakte blade direkte ned i det mørke dyb for at opbygge den tykke, robuste, lagrende brændselsknold ("hjertet").

• Det første år: Klem anskuelighederne sammen, kig på de indbydende sprøde blade og lad dem 100% i fred.
• Det andet år: Du må høste ganske, ganske lidt. Træk højest 2 eller 3 af de kraftigste stilke af til at smage i en hurtig kompot i juni, men resten skal blive siddende og fode planten.
• Det tredje år: Nu må du endelig begynde at trække alvorligt og grådigt igennem foråret over!

Spaden og barmhjertighedsdrabet (Deling af knolde) Man sår absolut ekstremt sjældent overhovedet rabarber fra bittesmå frø. Processen tager forfærdelige evigheder, frøene spirer ujævnt, og plantens specifikke sortsægthed er på ingen måde garanteret at følge forældrenes attraktive træk ved den almindelige og hyppige krydsbestøvning. Hent i stedet altid et hjørne af en massiv "klump" fra en nabo, venner eller køb en i en velassorteret planteskole (f.eks. Vinrabarber, Jordbærrabarber eller 'Svendborg').

Hvis du beslutter dig for at dele en gigantisk knold fra dit eget bed eller transportere en tung aflægger fra en nabo, gør du sådan her, mens jorden er fuldstændig kold i marts:

1. Fritlægning: Grav hele den drabelige knold fri fra undergrunden. Løft den massive rodryg i sin helhed op på græsset eller en kraftig presenning.
2. Delingen: Find din allerskarpeste, tungeste spade frem. Stil spaden lodret midt i den træede rodklump, tag en dyb indånding, og hak roden iskoldt rent over ("barmhjertighedsdrabet").
3. Tjek for liv: Undersøg alle de nye roddelinger (som ofte fylder som en voksen knytnæve). Sørg stramt for, at der på absolut hver eneste separate del sidder mindst ét kraftigt, lyserødt/saftiggrønt, synligt voksende skud (kaldet et "øje").
4. Bland formulet: Grav de nye permanente huller ud med bred margin og fold mængder af frisk, stærk komposteret møg ind i siderne og bunden.
5. Dybdekontrol: Sæt selve knoldstykket, så skuddet ("øjet") sidder og svæver fuldstændig nøjagtig i overflade-niveau. Øjet må af absolut kritiske råd-årsager ikke dækkes af hård, kold jord og begraves i stilhed, men må heller ikke stritte lagt og tørt op over jordskorpen som et udsat fyrtårn.
6. Vandlåsen: Vand jorden sindssygt tung og drivvåd direkte nede i og omkring roden straks efter nedgravning.

Staudens stærke appetit på forårstopdressing og skybrud Når først hjulene ruller over sommeren, er rabarber notorisk sulten og kræver faste rammer for sin kostplan. Hvert evigt eneste forår, lige omkring det omskiftelige vejr i slutningen af marts og starten af april, lægger du et knasende, gødningstungt lag direkte ud omkring knolden. Hæld en strøgen skovlfuld grov kompost eller potent, men meget modent (ikke frisk!) hestemøg i en generøs cirkel omkring roden. Det må på ingen tænkelig måde pakkes klistret, vådt og massivt ind om selve de lysegrønne, sarte opstarts-blade ("hjertet"), da centret lynhurtigt kvæles i svamp og visner. Dette årlige, fede tæppe kaldes lokalt en "topdressing" eller jordforbedring. Er du ikke super rutineret i jordsammensætninger, er det et eminent tidspunkt at læse om gødningsbalancer under vores generelle sædskifte i køkkenhaven guide.

Hold ufravigeligt øje fra sidelinjen hen af hele sommeren. De massive parasol-blade opsuger gigantiske liter af væske over døgnet og fordamper utrolige mængder som kondens fra bladundersiderne i blæsevejr. Giv rodzonen en ordentlig, dybdegående spandvask fra haveslangen (ikke fugtning af bladene) i perioder med rødglødende, knastørre sommermåneder. Hvis planten lider alvorlig vandmangel under overfladen, bliver stilkene ikke saftige og stive, men lynhurtigt tynde, bløde, svampede og utiltalende uendeligt seje at tygge igennem i køkkenet. Endelig trækker alle rabarber under jævne vilkår en enorm, tyk og voldsomt knoppet stængel lodret op i højden mod midten af foråret. Skær den øjeblikkeligt og brutalt væk nede ved roden med en skarp kniv! Kæmpen forsøger her instinktivt at sætte sine frøblomster ind i modningsfasen, hvilket ubønhørligt hugger samtlige vågne kræfter nede fra knolden i et drænende hug, i stedet for tålmodigt at fortsætte strømmen mod at puste fine safter ud i dine trængende kompot-stængler.

Vrideteknikkens overlegenhed og Skt. Hans pausen Det absolut mest udbredte og mest fatale begyndersråd, man oftest ser brudt, er at slibe en brødkniv og jage bladet koldt igennem rabarberens sprøde stængel nede ved bunden, for at bære den smukt over i baljen. Undlad altid det! Hvis du skærer rabarber i bund, vil den par millimeter lange amputerede, skarpe stump altid sidde tæt på knolden. Denne rest vil i ugevis udtørre, opfange dug og beskidt efterårsregn, begynde at rådne opklistret i fugten og i sidste instans drastisk risikere at trække livsfarligt forrådnelse helt ned og splintre hjertet og rodkernen af din ellers udødelige fine rabarberplante. I stedet tager du altid stikfast fat langt, langt nede om stænglen helt nede i mørket tæt ved soklen. Med et roligt, bestemt lille skævt og hårdt, opadgående og rykende vrid "knækker" stænglen ubesværet af helt nede i sit naturlige fæste fra kronen (kaldet et "træk"). På denne måde frigør tappen en lille spids, gråsorthvid skal baglæns og efterlader intet sår i hjertet over tid.

Husk ufravigeligt at implementere den gamle traditionelle "Skt. Hans Regel": Stop ganske simpelt og brutalt alle former for tyvagtig høst fuldstændigt i løbet af ugerne (omkring den 23. juni). Årsagen til Skt. Hans reglen er todelt: Planten danner nu de helt vitale basale sukkermidler for at garantere de tunge næste års reserver gennem fotosyntese fra solskinslyset, dirigeret intenst fra de sidste tunge blade, som skærmer mod varmen. Derudover opbygger der sig drastisk uhensigtsmæssige og farligt høje andele af den ekstremt giftige base af oxalsyre i stilkenes riller i den gradvise ældre og sene sejlende sommer. Når safteriet begynder, skærer du groft de voldsomme skjoldblade, der generelt under ingen tænkelige omstændigheder må indtages (heller til dyrkede afkog), totalt fra i et rent snit nede mod soklen. Skyl derimod kun stænglernes rosafarvede trækflader omhyggeligt før de fryses stenhårde ned i friske, knasende tern til hele årets forbrug (op til hele 14 måneder) på bagplader, eller nedbrydes momentant over svag blustæmmet varme til din fineste kompot, sukkerlagte saftrester eller glinsende gele til bagværket.

Som den afskærmende kæmpe og monark, den vitterligt er bygget til at være, byder selve rabarber generelt utrolig gavmildt og ubesværet imod et rigt felt af tykt levende bunddække. Selvom den i løbet af forsommeren tørt mørklægger området med skygge omkring sine flanker, må man dog ikke grave noget fast staudekaraktér i den allernærmeste halve meter opad dens livsvigtige basale rødder. Læs rigtig gerne om disse principper og mere om haveglæde under den store 10 nemme grøntsager for begyndere hvis du vil have det ultimative knivskarpe forkromede udsyn til bedets øvrige pladskrævende beboere og samlede synergi.

Udvalgte hjælpende naboer:

• Stærk Kål og krydret Hvidløg: Begge afgørende faste allierede planter tilfører og fraspalter generelt tunge spor af markante antistoffer og ufatteligt gode, svampemodvirkende egenskaber i den fede gødningstunge muldjord, som tåles. Især hvidløg udgør det absolut mest beskyttende og lugtgenererende fæstning at installere i plantens ydercirkler.
• Aflægger af Jordbær: Udfylder utroligt generøst pladsen og udgør en fænomenal tæt, levende bundmåtte, som dræber ukrudtsfremspring ud på tidlig frokost, samtidig med at bærhøsten lander fint under gigantplantens svale forårsbeskyttelse.

Isolatorer, der skal frastødes:

• Rabarber besudler, overdækker brutalt og fuldfører oftest et fuldstændigt rædselsvækkende kynisk dominansstræk i hele sin egen diameter ud igennem foråret; utallige udsatte og lave, delikate markblomster, der ulykkeligtvis overskygges forsvarsløst og vissent under dens grådige parasolblade igennem maj og juni måned. De bør for alt i verden ikke dumpes foran den grådige vokser.

Synes du dybest set, det bliver alt for kaotisk uoverskueligt og træls rent faktisk at erindre kalenderen for Skt. Hans stoplinien spredt ud midt over en forvirret regnfuld dansk juli sommerferie, og at du ender i syret oxalsyre – eller har du konstant fuldstændig koldsved under de ekstremt lange års koldsindige, opslidende afventende spildtid i plantens rodede etableringsfase og vælter spaden frem før tid? Undgå mavesurhed og tast trygt rabarberknolden øjeblikkeligt ind under systemet som "flerårig afgrøde" i din personlige Køkkenhave planlægger for resolut at bygge bedet ind i hjertet af et automatisk digitalt kontrolcenter. Så trækker og genererer programmet fuldstændig nådesløst de mest knivskarpe opfølgende mails, påmindelsesvarsler og præcise gødningsbehov om netop denne staudes cyklus ud på frontskærmen af din enhed – i overrumplende ryk præcis på det mest nødvendige brændende udslagsgivende dagpunkt.