Madplan fra køkkenhaven: Slip for madspild og brug din høst

Du har knoklet hele foråret. Du har sået, priklet, vandet og luet ukrudt. Nu står du i juli, og dine bede bugner af grønt. Men pludselig opstår der et helt nyt problem: Du kan simpelthen ikke nå at spise det hele. Dine salathoveder går i stok og bliver bitre, dine agurker vokser sig gigantiske og svampede, og dine squashplanter spytter nye frugter ud hurtigere, end du kan nå at stege dem.

Det er den klassiske høstfælde. Uden en plan for køkkenet ender en stor del af din hjemmedyrkede mad som kompost. Hvis du vil have den fulde værdi ud af dine anstrengelser, skal du lægge din madplan efter køkkenhaven – ikke efter supermarkedets tilbudsavis.

Søndagsturen: Tjek jorden før du tænker på mad

De fleste lægger deres madplan ved køkkenbordet eller på farten. Men hvis du har en køkkenhave, starter din madplanlægning ude i bedene.

Gør det til en fast rutine hver søndag at gå en tur i haven med en notesbog og en kurv. Du skal ikke kigge på, hvad der står på så-poserne, men på hvad du rent faktisk kan se i jorden.

Stil dig selv disse spørgsmål:

1. Hvad skal høstes nu? (Planter, der er fuldt modne og vil blive overmodne, hvis de står en uge mere, f.eks. modne tomater, fuldvoksen spinat eller sprøde radiser).
2. Hvad kan plukkes løbende? (Urter, grønkål eller yderblade af pluksalat, som du bare kan hente en håndfuld af, når du har brug for det).
3. Hvad er på vej om en uge eller to? (Små grønne tomater, der er ved at skifte farve, eller bønner, der begynder at svulme. Det giver dig tid til at finde de rigtige opskrifter frem).

Skriv din høstliste ned. Det er dit råvaregrundlag for den kommende uge. Først derefter åbner du dine kogebøger eller søger efter opskrifter.

Håndtering af høst-peaks (Hvad gør du med 20 kilo squash?)

Nogle afgrøder modner jævnt, mens andre eksploderer på én gang. Særligt squash og tomater er kendt for at skabe panik i køkkenet. Det kaldes høst-peaks, og du skal have et par go-to retter klar til at sluge overskuddet.

• Squash-bjerget: Squash smager ikke af meget i sig selv, men de har en fantastisk evne til at suge smag til sig. Riv dem groft, vrid væsken ud af dem, og bag dem ind i brød, rør dem i frikadellefarsen, eller lav en cremet squashsuppe. Du kan også skære dem i tynde skiver og grille dem i olie.
• Tomat-overskuddet: Hvis du har drivhuset fuldt af tomater, skal du ikke forsøge at spise dem alle rå i salater. Lav en stor gryde tomatsauce. Halvér tomaterne, vend dem med hvidløg, olivenolie, salt og peber, og bag dem i ovnen ved 150 grader i to timer. Blend det hele til en intens sauce, som du kan fryse ned eller hælde på skoldede glas. Så har du smagen af sommer til hele vinteren.
• For meget salat: Hvis din salat er ved at vokse dig over hovedet, kan du faktisk dampe eller stuve den, ligesom du gør med spinat. Det smager overraskende godt i stuvninger eller suppe.

Hvis du vil se, hvilke grøntsager der er nemmest at styre i haven som nybegynder, så tjek vores guide til selvforsyning for begyndere.

Sæsonbaseret madlavning

Køkkenhavens madplan følger årets gang. I stedet for at lave de samme fem retter hele året, lærer du at spise med sæsonen.

I foråret (maj og juni) handler alt om det fine og spæde: Friske asparges, sprøde radiser, dild, purløg og spæde salatblade. Maden er let, rå og hurtig at tilberede.

I højsommeren (juli og august) vælter det ind med bønner, ærter, kartofler, tomater, agurker og squash. Middagsbordet fyldes med grøntsagstærter, fyldige salater, pestoer af havens urter og grillede grøntsager. Du kan bruge vores interaktive såkalender til at se, hvornår de forskellige afgrøder normalt er klar til høst i det danske klima.

I efteråret (september og oktober) skifter menuen til de tunge sager: Græskar, gulerødder, rødbeder, løg og kål. Supper, simreretter og ovnbagte rodfrugter overtager køkkenet. Det er også her, du skal tænke på at gemme råvarerne til vinteren.

Planlæg efter din haves tilstand

Det kan være svært at huske, hvornår du plantede hvad, og hvornår det kan forventes at være klar. Vores køkkenhave planlægger kan hjælpe dig med at holde styr på dine bede visuelt, så du nemt kan se din haves layout og planlægge dit sædskifte.

Vi arbejder i øjeblikket på en ny funktion til appen, som vi kalder "Fra Have til Bord". Idéen er enkel: I stedet for at du selv skal gætte dig til høstdatoer, spørger appen dig løbende om planternes tilstand (f.eks. "Blomstrer dine tomater nu?"). Baseret på dine svar beregner appen, hvad der er klar til dit køkken i næste uge, og foreslår opskrifter, der passer præcis til din høst. På den måde bliver din haveplanlægger også til din personlige madplanlægger.

FAQ – Madplan fra køkkenhaven

Hvad gør jeg, hvis min salat er gået i stok? Når salat går i stok, skyder den en lang stængel op i midten for at blomstre. Bladene bliver med det samme meget bitre og mælkeagtige i smagen. Du kan ikke redde salaten til rå salater, men du kan klippe blomsterstænglen af og prøve at dampe bladene på en pande med smør og hvidløg – varmen fjerner en del af den bitre smag. Næste år kan du undgå problemet ved at så salat løbende i halvskygge og sørge for rigelig vanding.

Hvordan undgår jeg madspild i køkkenhaven? Den bedste metode er at have en plan for konservering klar. Hvis du ikke kan nå at spise dine grøntsager friske, så sylt dem, frys dem ned, eller tør dem. Mange grøntsager som gulerødder, rødbeder og kartofler kan også blive stående i jorden langt ind i efteråret, så du ikke behøver at høste det hele på én gang. Læs mere om metoderne i vores guide til konservering og opbevaring.

Hvilke krydderurter giver mest værdi i køkkenet? Flerårige krydderurter som timian, rosmarin, salvie og oregano er fantastiske, fordi de kommer igen år efter år og kan plukkes næsten hele vinteren. Enårige urter som basilikum, dild og persille giver også stor værdi, da de er dyre at købe friske i supermarkedet, men nemme at dyrke i store mængder selv.