Dyrkning af Pastinak – Guide til såning, pasning og høst

Dybde er alt Pastinak laver en pælerod. En stor en. Hvor en gulerod stopper ved 15-20 cm, vil en pastinak gerne 30-40 cm ned i dybden. Og den vil have plads. Hvis roden støder på en sten eller et hårdt lag jord (traktose), deler den sig i to ("ben") eller bliver skæv og knudret. Jordforberedelse: Før du sår, skal jorden løsnes i dybden. Brug en gravegreb til at vippe jorden løs (uden at vende den helt rundt), så rødderne har fri passage nedad. Fjern store sten. Jorden må ikke være ny-gødet med frisk møg. Det får rødderne til at forgrene sig ("blive behårede"). Brug et bed, der fik gødning sidste år, eller brug velomsat kompost.

Det store frø-problem Dette er den vigtigste viden om pastinak: Frøene lever kun i 1 år. Gammelt pastinakfrø spirer elendigt (eller slet ikke). Hvis du har en pose frø liggende i skuffen fra sidste år... Smid den ud. Eller så hele posen meget tæt og kryds fingre. Køb altid friske frø hvert forår. Det er surt at vente 4 uger på spiring, for så at opdage, at intet kommer op. Lang sæson: Pastinak vokser langsomt. Den skal have hele sæsonen. Så den i april eller starten af maj. Den skal nå at etablere sig, inden sommeren bliver for tør, og så vokser den videre helt ind i november.

Læg et spor Pastinak er berygtet for at være langsom til at spire. Der kan gå 3-4 uger (21-28 dage), før du ser noget grønt. I de 4 uger vokser ukrudtet lystigt, og du risikerer at hakke de små pastinakker op, fordi du tror, det er ukrudt. Tricket: "Radise-markøren". Bland lidt radisefrø i posen med pastinakfrø, når du sår. Radiser spirer på 5 dage. De markerer rækken ("Her står vi!"), så du kan luge imellem rækkerne uden frygt. Når pastinakkerne endelig kigger frem, høster du radiserne og spiser dem. Afstand: Så i rækker med 40-50 cm afstand. Læg 3-4 frø i en lille klynge for hver 15 cm. Når de spirer, fjerner du de svageste i hver klynge (klip dem med en saks), så der kun står én stærk plante tilbage pr. 15 cm. Pastinak skal have plads for at blive tykke.

Pas på gift-saften Her er en advarsel, der minder om en gyserfilm: Pastinak-plantens grønne blade indeholder et stof (furocoumarin), der gør din hud ekstremt lysfølsom. Hvis du får plantesaft på huden, mens solen skinner på det, reagerer huden voldsomt. Du kan få store, smertefulde vabler og brandsår (fototoksisk reaktion). Det minder om virkningen fra Kæmpe-Bjørneklo, bare i mildere grad. Regel: Lug eller udtynd pastinak på en overskyet dag eller om aftenen. Brug handsker og lange ærmer, hvis du skal rode nede mellem de store blade i højsommeren. Børn skal ikke lege gemmeleg i pastinak-bedet. Ellers nem: Udover saft-faren er pastinak en "doven" plante. Når først den er stor, dækker bladene for ukrudt, og den dybe pælerod henter selv vand. Du behøver sjældent vande voksne pastinakker i Danmark.

Vent på frosten Pastinak er omvendt af de fleste andre grøntsager: Den bliver bedre af at få tæsk. Når frosten bider i toppene, omdanner planten stivelse i roden til sukker (både for at overleve kulden og som energireserve). Det betyder, at en pastinak høstet i november smager meget sødere og mere nøddeagtig end en høstet i september. Opbevaring i jorden: Du behøver ikke fylde køleskabet. Lad pastinakkerne blive stående i jorden ude i haven. De tåler det fint. Når du skal bruge rødder til aftensmaden, går du bare ud og graver dem op. Vinter-trick: Hvis jorden fryser til en isblok i januar, kan du ikke grave dem op. Læg derfor en dyne af visne blade eller halm over rækken i december. Det holder jorden frostfri under "dynen", så du kan hente friske rødder hele vinteren, selv i snevejr. Grav de sidste op i marts, inden de begynder at skyde ny top – ellers bliver roden træet og uspiselig.